Sid på dine hænder!

Tre points på 13 forsøg er ikke noget at skrive hjem eller nogen andre steder hen om, men det gør jeg så alligevel. Til mit forsvar og min trøst skal siges, at modstanden har været jævnt hård, så jeg nøjes med et ratingtab på 31.

Symptomatisk for mit spil har været en manglende evne til at omsætte gode/fordelagtige stillinger til resultater på tavlen. Det er jeg nok ikke den eneste, der beklager sig over. Jeg hører i hvert fald jævnligt om denne problemstilling i klubben, og mon ikke der bliver talt om det på næsten alle (klub)niveauer.

Jeg bør helt klart arbejde mere med kritiske stillinger og bruge den nødvendige tid på at beregne varianter. Som ung (barn) var jeg ganske givet bedre til netop det - gad vide hvorfor!?

Jeg har ikke dyrket det så meget i mit 'voksne' skakliv; specielt de seneste syv-otte år har jeg i høj grad spillet på fornemmelsen. Sådan a la: 'det ser meget fornuftigt ud' og 'der står den da meget godt'.

Faktisk tror jeg, man som basis-spiller kan nå ganske langt ved at spille på den måde. Men når stillingen kræver det, må man tage solbriller og klaphat på og gå i tænkeboks. Som i partierne mod Arne Christiansen og Claes Løfgren for eksempel, som jeg har omtalt andetsteds.

I Randers Skakklubs klubturnering havde jeg også fordele (omend relativt små) mod Jes Winther og Oluf Øe.

Jan Han Petersen (1752) - Oluf Øe (1871)

Jeg var pænt tilfreds med min stilling her, og Oluf sagde efterfølgende, at det omvendte var tilfældet hos ham. Derfor er det ekstra ærgerligt, at jeg ikke finder det bedste træk i stillingen. Jeg spiller - tro mod min natur - det lidt halvvilde 28. Sxb7!? - og der er så sandelig gevinstchancer, men jeg sætter en kvalitet i slag i træk 31! Tak for i aften.

Stillingens bedste træk er vel 28. b5! der lægger pres på c6 og b7. Tilføj et tårn i e-linjen, og det begynder at se fornuftigt ud - kan jeg se nu med lidt hjælp hjemmefra. Og hvorfor i alverden lave et tvivlsomt offer med den kæmpespringer, Jan Han?

Jes Winther (2104) - Jan Han Petersen (1752)


Og det bliver om ikke værre endnu, så alligevel ret slemt - til gengæld er der lidt spas senere ...

Jan Han Petersen (1752) - Izet Salihu (1861)

Izet er en giftig fyr, som jeg har haft det rigtigt besværligt med alt for længe. Her ser det dog ganske lovende ud. Jeg vælger - tro mod min natur - det spektakulære 25. Lxf6? der hurtigt viser sig at være et tabstræk. Men vil man ikke gerne spille hvid her ellers?

Jeg bør helt klart huske mere på min barnelærdom: sid på hænderne! - især når stillingen er kritisk.

I holdturneringen 2013-14 er jeg derimod kommet fra land med 2/2. På en lidt billig baggrund måske, men et 1-tal på tavlen ser nu betydeligt slankere ud end et 0 uanset modstandernes ratingtal.

I aftenens parti fik jeg lov til at skyde løs mod min modstanders konge - jeg har sort:


Dermed slut på et blakket efterår. Huskekagen er: brug lige et par minutter ekstra - og så et par flere - når det spidser til! Mit problem er i høj grad, at jeg søger de 'flotte' løsninger. Det ser bare ikke så flot ud, når min modstander ikke er med på det ...