Ikke alt for mange fandt frem til Chess House denne blæsende lørdag, men med et NM i skoleskak igang samme weekend, må man formode, at en del gode skakfolk er optaget andetsteds :)
10 hoveder til syv runder. Jens Ove Fries Nielsen (2402) som klar favorit med Jesper Lauridsen (2239) og Bo Jacobsen (2207) som outsidere. JOF gjorde rent bord i overlegen stil med 7/7, mens Bo Jacobsen blev nr. 2 med 4½.
Gruppen under 2150 blev vundet af Lars René Andersen, og Under 1900 af Steen Christensen. Claus Gamborg tog som single i den gruppe 1. pladsen i Under 1500.
Selv havde jeg en halvskidt turnering, hvor jeg spillede forkert i kritiske stillinger. Det er virkelig et indsatsområde, der kræver særbehandling. I flere partier stod jeg udmærket efter åbningen, men går så forkert i byen, når der skal til at være sjov i gaden.
Mit bedste parti var vel - resultatet upåagtet - mod Jesper Lauridsen i 2. runde. Som jeg sagde inden matchen: så er det nogle år siden, jeg sidst har slået ham.
Han var næppe fyldt 12, tror jeg :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar