Sløve dyr

Jeg spiller med i Randers Skakklubs Forårsturnering, der bliver afviklet med det spændende format: 30 min + 5 sek. pr. træk, dobbeltrunde - altså 2 partier mod samme modstander, samme aften.

I dag sad jeg over for Johannes Kjær, der selvom han har tabt en del rating de senere år, stadig er en spiller, man skal passe på overfor. Særligt i meget taktisk prægede stillinger.

I første parti spillede jeg en hæderlig Najdorf for en gang skyld og vinder et par bønder inden træk 20 efter upræcist spil af Johannes. Kort efter fanger jeg en officer, og det er Game Over.

Med hvid vælger jeg Næsehornet, og det er første gang i min skak-karriere (min voksne i hvert fald), at jeg spiller med den opstilling. Kaspar Dreiberg spiller det jo gerne og er meget velkommen til at komme med kommentarer. Måske generelle råd og vejledning!?

Også Jens Ove Fries, som vi jo havde besøg af i klubben for nylig, hvis han har noget at tilføje. I det hele taget jer, der læser med: feel free to comment!


Så overskriften handler ikke så meget om selve åbningen - mere om mig selv. Men interessant parti, synes jeg. Johannes tager chancen, da den byder sig. Da jeg ikke tør tage bonden på a6, ser det også ud som om, han under alle omstændigheder har hæderlige muligheder for evig skak - og det er jo meget fint, når man er bagud med en officer.

Kritiske momenter

Jeg har et par gange talt om 'kritiske stillinger' og om at sidde på sine hænder. Og nu gør jeg det igen, for jeg tror ikke, værdien af at beskæftige sig med kritiske stillinger kan overvurderes.

I poker findes en talemåde (den er nok ikke helt korrekt, men), der lyder: 'When in doubt - go All In!'

Det tror jeg, man skal være MEGET forsigtig med i skak! At jeg så godt kan have en tendens til at gøre det, er en anden snak, men det er som tidligere nævnt her på bloggen noget, som jeg arbejder med :o)

På den anden er det ofte ret så vigtigt at tage chancen, når den er der, for det kan hurtigt vise sig at være for sent.

Et eksempel fra mit parti mod Bent Slotved i Holdturneringen.

Hvid er ovenpå og fører med en bonde. Han bør bytte damer og spille c3! Sxd5 går nemlig ikke på grund af Lf3. Men det kan være vanskeligt at beslutte sig for en dameafbytning; jeg har selv svært ved det. Så her er tale om en kritisk beslutning, et kritisk moment.

Bent Slotved overlod beslutningen til mig ved at spille c4 i stillingen. Det var jeg kun glad for. Jeg svarede 18. ... Db7 19. Sd2 Le7! Udråbstegnet her er ikke udtryk for, at det er et afgørende træk, men det er et fint profylaktisk træk (tager brodden af Se4 og forbereder f5), og profylakse vil jeg gerne se mere af mit spil :o)

Afslutningen på partiet kan ses her


Fra 1. runde i Rokadens Forårsturnering:

Jan Han Petersen (1721) - Kristian Siegler (1755)

I stillingen her har hvid naturligvis et vist pres på sorts kongestilling, men der er ikke den mindste ko på isen endnu. Jeg har lige spillet 14. Lf4-g5, og sort kan udligne med Lxf5.

Man kan forestille sig, at Kristian helst ville beholde sin hvidfeltede løber, men stillingen her er et eksempel på, at man skal tage chancen, når den er der, og at man skal sidde på sine hænder. Altså helt klart et kritisk moment.

Kristian burde have brugt et par minutter ekstra, så havde han sikkert set den trussel, der følger af hvids 14. træk. Der fulgte 14. ... Tb8? 15. Sh6! gxh6 16. Lxf6 Dd7 17. h3! og så ser det sådan her ud (ja, jeg er lidt frisk med udråbstegnene):

Resultat: sorts kongestilling er ødelagt, og mattruslen koster en kvalitet og en bonde - det er ret så kritisk!

VRS 2 - Rokaden 1

2014 er skudt behørligt igang

Første udfordring i et nyt år er gerne Holdturneringen, og Rokadens 1. hold kom godt fra land med en overbevisende 7-1 sejr over VRS 2.

Det blev kæmpet bravt på alle brætter, og selvom vi rigtig nok ikke var uheldige, kræver det alligevel en stor indsats at vinde så stort. Holdleder Kaspar Dreiberg viste korpsånd ved at sidde tilbage som sidste mand og kæmpe bravt for at vinde et kompliceret dobbelt-tårn slutspil med succes!

Formand Claus og undertegnede er som de eneste på 3/3, og vi er så småt ved at planlægge, hvor Topscorer-pokalen skal stå (for sådan én har vi nemlig)!
Det er jeg glad for på egne vegne, da det kan hente lidt af det ratingtab, jeg har haft i efterårets klubturneringer. Og jeg går ud fra, at alle er glade for det på holdets - og Claus's - vegne ;o)
Som jeg har nævnt tidligere, er det måske på en lidt billig baggrund, men det ser immervæk kønt ud på tavlen uanset hvad.

Et af mine problemer har altid været de lidt tvivlsomme (tenderende til direkte dårlige) officersofre. I mandagens parti var jeg umanerligt nærved at gøre det igen, men jeg lyttede til mig selv fra et tidligere indlæg her på bloggen.

Jeg har de sorte klodser:

Så hvad lærte jeg af den kamp?
Hvis du giver et godt råd, kan det måske betale sig at følge det selv!