Første udfordring i et nyt år er gerne Holdturneringen, og Rokadens 1. hold kom godt fra land med en overbevisende 7-1 sejr over VRS 2.
Det blev kæmpet bravt på alle brætter, og selvom vi rigtig nok ikke var uheldige, kræver det alligevel en stor indsats at vinde så stort. Holdleder Kaspar Dreiberg viste korpsånd ved at sidde tilbage som sidste mand og kæmpe bravt for at vinde et kompliceret dobbelt-tårn slutspil med succes!
Formand Claus og undertegnede er som de eneste på 3/3, og vi er så småt ved at planlægge, hvor Topscorer-pokalen skal stå (for sådan én har vi nemlig)!
Det er jeg glad for på egne vegne, da det kan hente lidt af det ratingtab, jeg har haft i efterårets klubturneringer. Og jeg går ud fra, at alle er glade for det på holdets - og Claus's - vegne ;o)
Som jeg har nævnt tidligere, er det måske på en lidt billig baggrund, men det ser immervæk kønt ud på tavlen uanset hvad.
Et af mine problemer har altid været de lidt tvivlsomme (tenderende til direkte dårlige) officersofre. I mandagens parti var jeg umanerligt nærved at gøre det igen, men jeg lyttede til mig selv fra et tidligere indlæg her på bloggen.
Jeg har de sorte klodser:
Så hvad lærte jeg af den kamp?
Hvis du giver et godt råd, kan det måske betale sig at følge det selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar