I poker findes en talemåde (den er nok ikke helt korrekt, men), der lyder: 'When in doubt - go All In!'
Det tror jeg, man skal være MEGET forsigtig med i skak! At jeg så godt kan have en tendens til at gøre det, er en anden snak, men det er som tidligere nævnt her på bloggen noget, som jeg arbejder med :o)
På den anden er det ofte ret så vigtigt at tage chancen, når den er der, for det kan hurtigt vise sig at være for sent.
Et eksempel fra mit parti mod Bent Slotved i Holdturneringen.
Bent Slotved overlod beslutningen til mig ved at spille c4 i stillingen. Det var jeg kun glad for. Jeg svarede 18. ... Db7 19. Sd2 Le7! Udråbstegnet her er ikke udtryk for, at det er et afgørende træk, men det er et fint profylaktisk træk (tager brodden af Se4 og forbereder f5), og profylakse vil jeg gerne se mere af mit spil :o)
Afslutningen på partiet kan ses her
Fra 1. runde i Rokadens Forårsturnering:
![]() |
Jan Han Petersen (1721) - Kristian Siegler (1755) |
I stillingen her har hvid naturligvis et vist pres på sorts kongestilling, men der er ikke den mindste ko på isen endnu. Jeg har lige spillet 14. Lf4-g5, og sort kan udligne med Lxf5.
Man kan forestille sig, at Kristian helst ville beholde sin hvidfeltede løber, men stillingen her er et eksempel på, at man skal tage chancen, når den er der, og at man skal sidde på sine hænder. Altså helt klart et kritisk moment.
Kristian burde have brugt et par minutter ekstra, så havde han sikkert set den trussel, der følger af hvids 14. træk. Der fulgte 14. ... Tb8? 15. Sh6! gxh6 16. Lxf6 Dd7 17. h3! og så ser det sådan her ud (ja, jeg er lidt frisk med udråbstegnene):
Resultat: sorts kongestilling er ødelagt, og mattruslen koster en kvalitet og en bonde - det er ret så kritisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar