Rokaden Skoleskak går på juleferie beriget med to nye spillere og med planer om at stille lidt større krav til de 'gamle' i det kommende år.
Vi har blandt andet arbejdet med notation i denne sæson, som jo nærmest er en betingelse for at kunne arbejde med sine partier derhjemme. Derudover har vi haft fokus på de unge menneskers tålmodighed - eller mangel på samme. 20 minutter pr. spiller er vel meget passende, men det gør lederne lidt småærgerlige, at flere partier ofte slutter efter 6-7 minutter.
Fremover vil vi begynde at give de 'gamle' lektier for. Det kunne være i form af taktikopgaver, teknikmærker og egne partier. Vi har på fornemmelsen, at der ikke bliver arbejdet så meget med skak derhjemme, og det vil vi altså prøve at lave om på. Det er jo en betingelse i alle aldre og på alle niveauer: hvis man vil blive bedre, må man arbejde lidt for sagen.
Så i hvert fald Ashvikan Sivabalaa (Lyn-mester og nr. 2 i Klubmesterskabet) og lillebror Arosan (Klubmester og nr. 2 i Lyn) kan glæde sig til at få lektier for fremover. De er blevet spurgt og er helt indforstået med det :o)
Derudover giver det god mening at udfordre Morten Iversen (f. 1999), selvom han kun har spillet et halvt års tid. Han er vores ældste og er den eneste, der har givet direkte udtryk for, at han beskæftiger sig med skak derhjemme. Blandt andet via YouTube.
For en måneds tid siden dukkede to nye spillere op i klubben. Brødrene Nikolaj og Markus, der har fulgt med i VM-matchen på tv. Desuden har de begge spillet skoleskak tidligere; i Kina(!), hvor de har boet i 3½ år, mens de gik på en international skole. Nu går de på Hornbæk Skole (som også Morten Iversen gør det), og der er jo ikke skoleskak - endnu.
Dansk Skoleskak er ellers rimeligt fremme i skoene - og tak for det! I Randers er der nu etableret skoleskak på Østervangsskolen, Nørrevangsskolen, Vestervangsskolen og Hobrovejens Skole samt i Jennumparken.
Her er altså en mulighed og også en udfordring for klubberne: hvordan får vi fat i de spillere? Og helst de mest talentfulde af dem, naturligvis :o)
lørdag den 21. december 2013
onsdag den 11. december 2013
Sid på dine hænder!
Tre points på 13 forsøg er ikke noget at skrive hjem eller nogen andre steder hen om, men det gør jeg så alligevel. Til mit forsvar og min trøst skal siges, at modstanden har været jævnt hård, så jeg nøjes med et ratingtab på 31.
Symptomatisk for mit spil har været en manglende evne til at omsætte gode/fordelagtige stillinger til resultater på tavlen. Det er jeg nok ikke den eneste, der beklager sig over. Jeg hører i hvert fald jævnligt om denne problemstilling i klubben, og mon ikke der bliver talt om det på næsten alle (klub)niveauer.
Jeg bør helt klart arbejde mere med kritiske stillinger og bruge den nødvendige tid på at beregne varianter. Som ung (barn) var jeg ganske givet bedre til netop det - gad vide hvorfor!?
Jeg har ikke dyrket det så meget i mit 'voksne' skakliv; specielt de seneste syv-otte år har jeg i høj grad spillet på fornemmelsen. Sådan a la: 'det ser meget fornuftigt ud' og 'der står den da meget godt'.
Faktisk tror jeg, man som basis-spiller kan nå ganske langt ved at spille på den måde. Men når stillingen kræver det, må man tage solbriller og klaphat på og gå i tænkeboks. Som i partierne mod Arne Christiansen og Claes Løfgren for eksempel, som jeg har omtalt andetsteds.
I Randers Skakklubs klubturnering havde jeg også fordele (omend relativt små) mod Jes Winther og Oluf Øe.
Jeg var pænt tilfreds med min stilling her, og Oluf sagde efterfølgende, at det omvendte var tilfældet hos ham. Derfor er det ekstra ærgerligt, at jeg ikke finder det bedste træk i stillingen. Jeg spiller - tro mod min natur - det lidt halvvilde 28. Sxb7!? - og der er så sandelig gevinstchancer, men jeg sætter en kvalitet i slag i træk 31! Tak for i aften.
Stillingens bedste træk er vel 28. b5! der lægger pres på c6 og b7. Tilføj et tårn i e-linjen, og det begynder at se fornuftigt ud - kan jeg se nu med lidt hjælp hjemmefra. Og hvorfor i alverden lave et tvivlsomt offer med den kæmpespringer, Jan Han?
Jes Winther (2104) - Jan Han Petersen (1752)
Og det bliver om ikke værre endnu, så alligevel ret slemt - til gengæld er der lidt spas senere ...
Izet er en giftig fyr, som jeg har haft det rigtigt besværligt med alt for længe. Her ser det dog ganske lovende ud. Jeg vælger - tro mod min natur - det spektakulære 25. Lxf6? der hurtigt viser sig at være et tabstræk. Men vil man ikke gerne spille hvid her ellers?
Jeg bør helt klart huske mere på min barnelærdom: sid på hænderne! - især når stillingen er kritisk.
I holdturneringen 2013-14 er jeg derimod kommet fra land med 2/2. På en lidt billig baggrund måske, men et 1-tal på tavlen ser nu betydeligt slankere ud end et 0 uanset modstandernes ratingtal.
I aftenens parti fik jeg lov til at skyde løs mod min modstanders konge - jeg har sort:
Dermed slut på et blakket efterår. Huskekagen er: brug lige et par minutter ekstra - og så et par flere - når det spidser til! Mit problem er i høj grad, at jeg søger de 'flotte' løsninger. Det ser bare ikke så flot ud, når min modstander ikke er med på det ...
Symptomatisk for mit spil har været en manglende evne til at omsætte gode/fordelagtige stillinger til resultater på tavlen. Det er jeg nok ikke den eneste, der beklager sig over. Jeg hører i hvert fald jævnligt om denne problemstilling i klubben, og mon ikke der bliver talt om det på næsten alle (klub)niveauer.
Jeg bør helt klart arbejde mere med kritiske stillinger og bruge den nødvendige tid på at beregne varianter. Som ung (barn) var jeg ganske givet bedre til netop det - gad vide hvorfor!?
Jeg har ikke dyrket det så meget i mit 'voksne' skakliv; specielt de seneste syv-otte år har jeg i høj grad spillet på fornemmelsen. Sådan a la: 'det ser meget fornuftigt ud' og 'der står den da meget godt'.
Faktisk tror jeg, man som basis-spiller kan nå ganske langt ved at spille på den måde. Men når stillingen kræver det, må man tage solbriller og klaphat på og gå i tænkeboks. Som i partierne mod Arne Christiansen og Claes Løfgren for eksempel, som jeg har omtalt andetsteds.
I Randers Skakklubs klubturnering havde jeg også fordele (omend relativt små) mod Jes Winther og Oluf Øe.
Jan Han Petersen (1752) - Oluf Øe (1871)
Jeg var pænt tilfreds med min stilling her, og Oluf sagde efterfølgende, at det omvendte var tilfældet hos ham. Derfor er det ekstra ærgerligt, at jeg ikke finder det bedste træk i stillingen. Jeg spiller - tro mod min natur - det lidt halvvilde 28. Sxb7!? - og der er så sandelig gevinstchancer, men jeg sætter en kvalitet i slag i træk 31! Tak for i aften.
Stillingens bedste træk er vel 28. b5! der lægger pres på c6 og b7. Tilføj et tårn i e-linjen, og det begynder at se fornuftigt ud - kan jeg se nu med lidt hjælp hjemmefra. Og hvorfor i alverden lave et tvivlsomt offer med den kæmpespringer, Jan Han?
Jes Winther (2104) - Jan Han Petersen (1752)
Og det bliver om ikke værre endnu, så alligevel ret slemt - til gengæld er der lidt spas senere ...
Jan Han Petersen (1752) - Izet Salihu (1861)
Izet er en giftig fyr, som jeg har haft det rigtigt besværligt med alt for længe. Her ser det dog ganske lovende ud. Jeg vælger - tro mod min natur - det spektakulære 25. Lxf6? der hurtigt viser sig at være et tabstræk. Men vil man ikke gerne spille hvid her ellers?
Jeg bør helt klart huske mere på min barnelærdom: sid på hænderne! - især når stillingen er kritisk.
I holdturneringen 2013-14 er jeg derimod kommet fra land med 2/2. På en lidt billig baggrund måske, men et 1-tal på tavlen ser nu betydeligt slankere ud end et 0 uanset modstandernes ratingtal.
I aftenens parti fik jeg lov til at skyde løs mod min modstanders konge - jeg har sort:
Dermed slut på et blakket efterår. Huskekagen er: brug lige et par minutter ekstra - og så et par flere - når det spidser til! Mit problem er i høj grad, at jeg søger de 'flotte' løsninger. Det ser bare ikke så flot ud, når min modstander ikke er med på det ...
fredag den 29. november 2013
Der findes ingen regler i skak
Tirsdag 26. november var IM Jens Ove Fries Nielsen (JOF) på visit i Skakklubben Rokaden for at dele lidt af sin skakfilosofi med de fremmødte. Fokus var åbningsspillet, og det blev hurtigt klart, at flere af de gamle skakdogmer ikke bliver taget alt for højtideligt af den fantasifulde mester.
'Der findes ingen regler i skak', gentog JOF flere gange - inspireret af Bent Larsens: 'Alt kan spilles ... bare man spiller godt nok.'
Sådanne 'gammeldags' regler som 'En springer på randen ...', 'Dronningen skal ikke for tidligt i spil' og lignende, kan man sagtens bryde, så længe man har en klar idé med det.
Skak er jo høj grad også et psykologisk spil, så det kan have uvurderlig værdi at forvirre modstanderne og tvinge dem til at tænke selvstændigt. Få gode spilbare stillinger udenom teorien og brug din skakforståelse, er rådet fra JOF.
Han argumenterede også ret så overbevisende for, at tempi (udvikling) ikke betyder så meget, så længe man har en stærk grundstruktur. Et eksempel inspireret af Petrosjan: 1. e4, Sf6 2. e5, Sg8(!) 3. d4
Det ser jo umiddelbart lidt skørt ud, men pointen er, at sort ingen svagheder har, og stille og roligt kan gå igang med at angribe e5 og d4.
One-liners
'Alt kan spilles ... [kunstpause] ... bare man spiller godt nok'
'Ud med dronningen, lang rokade og sætte mat'
'Alting handler om felter'
'Forvir din modstander, få gode stillinger og brug din skakforståelse'
Inspiration:
1. e4, Sa6!? - Panda-åbning
1. a3 - Tusindbensvarianten, der hurtigt kan blive til Orangutang efter b4
1. e4 d6 2. d4 c6 3. Sc3 d5 - Snegle-CaroKann, altså CaroKann med et tempo mindre.
1. e4 e5 2. Df3 Sc6 3. Lc4 Sf6 4. Se2
og
Et af de åbningssystemer, JOF har brugt mange timer på de seneste år, er hans egen 'Næsehornsvariant'. Han gennemgik dette flotte parti, der er spillet i Allsvanskan i år.
IM Jens Ove Fries Nielsen (2455) - IM Emil Hermansson (2472)
Afslutningsvist spillede JOF simultan mod ni af klubbens medlemmer med 45 minutter på klokken mod 30.
Det blev hurtigt klart, at hans ukonventionelle åbningsspil satte flere af udfordrerne under pres - også tidsmæssigt.
Gunnar Bach spillede lige op ganske længe, men valgte at trække sig med få minutter tilbage. Claes Løfgren og Claus Rossen holdt længst ud, men måtte begge indkassere nederlag. Claus Rossen havde som sidste mand 2 minutter mod 10 og kunne ikke omsætte en ellers lovende stilling til points.
Derimod lykkedes det for Kaspar Dreiberg at holde remis, så samlet 8½-½ til JOF.
'Der findes ingen regler i skak', gentog JOF flere gange - inspireret af Bent Larsens: 'Alt kan spilles ... bare man spiller godt nok.'
Sådanne 'gammeldags' regler som 'En springer på randen ...', 'Dronningen skal ikke for tidligt i spil' og lignende, kan man sagtens bryde, så længe man har en klar idé med det.
Skak er jo høj grad også et psykologisk spil, så det kan have uvurderlig værdi at forvirre modstanderne og tvinge dem til at tænke selvstændigt. Få gode spilbare stillinger udenom teorien og brug din skakforståelse, er rådet fra JOF.
Han argumenterede også ret så overbevisende for, at tempi (udvikling) ikke betyder så meget, så længe man har en stærk grundstruktur. Et eksempel inspireret af Petrosjan: 1. e4, Sf6 2. e5, Sg8(!) 3. d4
Det ser jo umiddelbart lidt skørt ud, men pointen er, at sort ingen svagheder har, og stille og roligt kan gå igang med at angribe e5 og d4.
One-liners
'Alt kan spilles ... [kunstpause] ... bare man spiller godt nok'
'Ud med dronningen, lang rokade og sætte mat'
'Alting handler om felter'
'Forvir din modstander, få gode stillinger og brug din skakforståelse'
Inspiration:
1. e4, Sa6!? - Panda-åbning
1. a3 - Tusindbensvarianten, der hurtigt kan blive til Orangutang efter b4
1. e4 d6 2. d4 c6 3. Sc3 d5 - Snegle-CaroKann, altså CaroKann med et tempo mindre.
1. e4 e5 2. Df3 Sc6 3. Lc4 Sf6 4. Se2
og
Et af de åbningssystemer, JOF har brugt mange timer på de seneste år, er hans egen 'Næsehornsvariant'. Han gennemgik dette flotte parti, der er spillet i Allsvanskan i år.
IM Jens Ove Fries Nielsen (2455) - IM Emil Hermansson (2472)
Afslutningsvist spillede JOF simultan mod ni af klubbens medlemmer med 45 minutter på klokken mod 30.
Det blev hurtigt klart, at hans ukonventionelle åbningsspil satte flere af udfordrerne under pres - også tidsmæssigt.
Gunnar Bach spillede lige op ganske længe, men valgte at trække sig med få minutter tilbage. Claes Løfgren og Claus Rossen holdt længst ud, men måtte begge indkassere nederlag. Claus Rossen havde som sidste mand 2 minutter mod 10 og kunne ikke omsætte en ellers lovende stilling til points.
Derimod lykkedes det for Kaspar Dreiberg at holde remis, så samlet 8½-½ til JOF.
mandag den 25. november 2013
Jan Han P - Filip Boe
Unge Filip Boe, f. 2003 (rat.1819), er DM i Skoleskak for 3. gang i sin aldersgruppe.
Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis man skal have skrevet en sejr over det unge talent på balkortet. Selv har den unge mand udtalte ambitioner om at blive stærkere end sin far, Mads Boe (2359).
Mon ikke det kan lade sig gøre med den rette indsats og træning? Som han sagde for nylig: "Jeg bliver ældre og bedre - min far bliver bare ældre." :o)
Jeg har vist kun mødt ham denne ene gang, og jeg får læst og påskrevet, selvom jeg egentlig hænger pænt på til at begynde med.
Fra Søren Bennedsen Mindeturnering 2013 i ChessHouse, hvor tre spillere fra Rokaden deltog. Udover mig selv Kaspar Dreiberg og Erik Carsten Pedersen.
Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis man skal have skrevet en sejr over det unge talent på balkortet. Selv har den unge mand udtalte ambitioner om at blive stærkere end sin far, Mads Boe (2359).
Mon ikke det kan lade sig gøre med den rette indsats og træning? Som han sagde for nylig: "Jeg bliver ældre og bedre - min far bliver bare ældre." :o)
Jeg har vist kun mødt ham denne ene gang, og jeg får læst og påskrevet, selvom jeg egentlig hænger pænt på til at begynde med.
Fra Søren Bennedsen Mindeturnering 2013 i ChessHouse, hvor tre spillere fra Rokaden deltog. Udover mig selv Kaspar Dreiberg og Erik Carsten Pedersen.
søndag den 17. november 2013
The Carlsen Effect
VM i skak har rundet de seks partier, og da "The Carlsenator" (jeg forsøgte at få #TheChessminator til at trende for et års tid siden, men det er ikke lykkedes) har vundet de to sidste, er det op ad bakke i strid modvind med heftig regn i fjæset for "The Tiger from Madras/Chennai".
Selv har jeg en smule ondt af Anand, for han er vitterligt en god ambassadør for skakken - i Indien i særdeleshed og i verden generelt. Ikke mindst på grund af ham er Indien i dag det land, der har flest registrerede aktive skakspillere. I Tamil Nadu (en af 28 'stater' med Chennai som hovedstad), hvor Anand er født, er der desuden skak på skoleskemaet for alle mellem 7 og 17 år.
Så man kan med rette tale om en Anand-effekt i forhold til den eksplosive udvikling, skak har haft i Indien og omegn (Kina og Fillipinerne især). Før Anand trådte ind på scenen, var der vel stort set ingen kendte skakspillere fra den del af verden!?
Enter Magnus Carlsen.
Som blot 22-årig med et godt maskulint udseende og af vestlig herkomst kan Magnus Carlsen være lige det, der kan give skak mere mediebevågenhed i vores del af verden. Hans aftale med tøjfirmaet G Star Raw, der blandt andet har fået ham i nærkontakt med übersmukke Liv Tyler og frodige Gemma Arterton, hans plads blandt de 100 mest indflydelsesrige i verden, på listen over verdens mest sexede mænd i Cosmopolitan, har måske ikke så meget med skak at gøre, men den form for omtale og gennemslagskraft kan på ingen måde overvurderes.
Tjek lige udviklingen på hans Facebook-profil den seneste måneds tid. Anand har godt nok tre gange så mange likes, men ingen officiel profil, og desuden er der 250 indere for hver nordmand.
Så er der hele virakken på Twitter, som jeg synes er sjov at følge, og social media betyder mere og mere - og vil komme til at betyde endnu mere - for al nyhedsdækning generelt. Særligt online-medier henter - i sagens natur, måske - stort set alle deres nyheder online, og da er Twitter med garanti den største leverandør. Jo større omtale på Twitter og Facebook - des større er chancen for, at historien finder vej til de gængse medier som dagblade og tv-stationer længere oppe i fødekæden.
En måde at måle 'virakken' eller gennemslagskraften på er blandt andet via Twitter Trends. De norske medier er gået fuldstændig i selvsving over, at deres hashtags #nrksjakk og #vgsjakk har toppet trenden i Norge ad flere omgange på det sidste. Jeg følger som sagt også en del med på Twitter her under VM, og Carlsen var faktisk i Top Ti Worldwide (!) efter sin første sejr.
I Indien og hos Fide er de også pænt begejstrede, for #AnandCarlsen og #FWCM2013 har toppet trenden i Indien flere gange - endda på tidspunkter, da deres mest elskede sportsstjerne, cricketspilleren Sachin Tendulkar, spillede sin afskedskamp.
Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvad The Carlsen Effect umiddelbart vil have for skak på klubplan, men det er altså god timing, at den kommende verdensmester (ja, det tror jeg på!) har så stor gennemslagskraft, samtidig med at skak kommer på skemaet i flere og flere skoler verden over.
Men jeg vil påstå, at hvis skakken for alvor skal drage fordel af The Carlsen Effect, så gælder det for de nationale unioner og de største klubber om at gribe chancen nu. Være massivt tilstede på de sociale medier, opfordre til deltagelse, holde konkurrencer og you name it. Ud af den digitale middelalder hvad angår design og tilstedeværelse, som stadig er virkeligheden i mange af vores skakklubber, hvis man klikker forbi deres hjemmesider.
Selv har jeg en smule ondt af Anand, for han er vitterligt en god ambassadør for skakken - i Indien i særdeleshed og i verden generelt. Ikke mindst på grund af ham er Indien i dag det land, der har flest registrerede aktive skakspillere. I Tamil Nadu (en af 28 'stater' med Chennai som hovedstad), hvor Anand er født, er der desuden skak på skoleskemaet for alle mellem 7 og 17 år.
Så man kan med rette tale om en Anand-effekt i forhold til den eksplosive udvikling, skak har haft i Indien og omegn (Kina og Fillipinerne især). Før Anand trådte ind på scenen, var der vel stort set ingen kendte skakspillere fra den del af verden!?
Enter Magnus Carlsen.
Som blot 22-årig med et godt maskulint udseende og af vestlig herkomst kan Magnus Carlsen være lige det, der kan give skak mere mediebevågenhed i vores del af verden. Hans aftale med tøjfirmaet G Star Raw, der blandt andet har fået ham i nærkontakt med übersmukke Liv Tyler og frodige Gemma Arterton, hans plads blandt de 100 mest indflydelsesrige i verden, på listen over verdens mest sexede mænd i Cosmopolitan, har måske ikke så meget med skak at gøre, men den form for omtale og gennemslagskraft kan på ingen måde overvurderes.
Tjek lige udviklingen på hans Facebook-profil den seneste måneds tid. Anand har godt nok tre gange så mange likes, men ingen officiel profil, og desuden er der 250 indere for hver nordmand.
Så er der hele virakken på Twitter, som jeg synes er sjov at følge, og social media betyder mere og mere - og vil komme til at betyde endnu mere - for al nyhedsdækning generelt. Særligt online-medier henter - i sagens natur, måske - stort set alle deres nyheder online, og da er Twitter med garanti den største leverandør. Jo større omtale på Twitter og Facebook - des større er chancen for, at historien finder vej til de gængse medier som dagblade og tv-stationer længere oppe i fødekæden.
En måde at måle 'virakken' eller gennemslagskraften på er blandt andet via Twitter Trends. De norske medier er gået fuldstændig i selvsving over, at deres hashtags #nrksjakk og #vgsjakk har toppet trenden i Norge ad flere omgange på det sidste. Jeg følger som sagt også en del med på Twitter her under VM, og Carlsen var faktisk i Top Ti Worldwide (!) efter sin første sejr.
I Indien og hos Fide er de også pænt begejstrede, for #AnandCarlsen og #FWCM2013 har toppet trenden i Indien flere gange - endda på tidspunkter, da deres mest elskede sportsstjerne, cricketspilleren Sachin Tendulkar, spillede sin afskedskamp.
Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvad The Carlsen Effect umiddelbart vil have for skak på klubplan, men det er altså god timing, at den kommende verdensmester (ja, det tror jeg på!) har så stor gennemslagskraft, samtidig med at skak kommer på skemaet i flere og flere skoler verden over.
Men jeg vil påstå, at hvis skakken for alvor skal drage fordel af The Carlsen Effect, så gælder det for de nationale unioner og de største klubber om at gribe chancen nu. Være massivt tilstede på de sociale medier, opfordre til deltagelse, holde konkurrencer og you name it. Ud af den digitale middelalder hvad angår design og tilstedeværelse, som stadig er virkeligheden i mange af vores skakklubber, hvis man klikker forbi deres hjemmesider.
mandag den 11. november 2013
lørdag den 9. november 2013
1. parti som oplevet på Twitter
We're off with 1. Nf3. It is an absolute frenzy at the playing hall. Big lines of fans and media. Everyone is excited. #FWCM2013
— Susan Polgar (@SusanPolgar) November 9, 2013
The YouTube video stream of #fwcm2013 is rock solid. http://t.co/0woaEiPKuK
— Ian Robinson (@IanRobinson) November 9, 2013
Thanks everybody for advice about how best to watch #anandcarlsen without flashing lights and music. I'm at http://t.co/mh2qt4Zkpc for now.
— Jonathan Rowson (@Jonathan_Rowson) November 9, 2013
Solid commentary by @LawrenceTrentIM for #AnandCarlsen - @TaniaSachdev fidgets about too much for my taste.
— Phil Quinn (@unsupported) November 9, 2013
#anandcarlsen commentary on http://t.co/3gsEXUP1un improved somewhat with switch to @SusanPolgar and @Rameshchess
— Luke McKernan (@lukemckernan) November 9, 2013
God, men Lahlum-løs sjakkdekning på NRK. Det blir #vgsjakk framover. #AnandCarlsen
— Atle Brunvoll (@abrunvoll) November 9, 2013
BREAKING: A fly was found near Anand's black pieces. #AnandCarlsen #vgsjakk pic.twitter.com/AF0qpIs4wQ
— Tarjei J. Svensen (@TarjeiJS) November 9, 2013
RT @johnchess: This decidedly shaky start by the Norwegian to #AnandCarlsen makes me think of Fischer's nervy start to the 1972 match
— Conor Spackman (@conorspackman) November 9, 2013
First game likely to be drawn by repeatition of position .. in 16 moves ! Anand has the choice ! #FWCM2013 #AnandCarlsen
— TveeD (@Tveedee) November 9, 2013
Carlsen said, "He had to pull the emergency brake and go for the draw." #chess #AnandCarlsen #FWCM2013
— Frank Johnson (@chesscoach) November 9, 2013
Nobody asking Carlsen about his favourite South Indian food? Seriously, poor journalism! #AnandCarlsen #FWCM2013 #Anand #Carlsen
— ChandrasekaranGanesh (@callchandru) November 9, 2013
We were expecting the mother of all firework displays #AnandCarlsen but someone forgot to bring the matches.
— Nigel Short (@nigelshortchess) November 9, 2013
On reflection, I now feel grateful to Vishy and Magnus for giving me my Saturday back. #Anandcarlsen
— Jonathan Rowson (@Jonathan_Rowson) November 9, 2013
The draw in G1 of #AnandCarlsen had the perfect timing - I have an appointment with my hairdresser in 1 hour!
— Tarjei J. Svensen (@TarjeiJS) November 9, 2013
torsdag den 7. november 2013
VM i Skak - det er snart og det er live!
Det er Showdown in Chennai, Clash of the Titans, The Rumble in the Jungle og mere af samme skuffe. Matchen, alverdens skakentusiaster har ventet på, siden 22-årige Magnus Carlsen (NO) vandt Kandidatturneringen i marts/april og dermed retten til at udfordre den regerende verdensmester, 43-årige Viswanathan Anand (IND).
I realiteten har vi vel ventet på dette opgør, siden Carlsen blev stormester i skak som 13-årig. Kæmpetalent og målrettet træning har gjort ham til verdensetter med så stort et forspring, at han faktisk kan holde turneringsfri nogle år og stadig være øverst på verdensskakforbundet FIDE's ratingliste.
Meget kunne tale for at lade titlen som verdens bedste skakspiller tilfalde den, der topper ratinglisten eller den, der har klaret sig bedst i årets største turneringer. Eventuelt en vægtet kombination af de to. Så er Magnus Carlsen VM allerede, da han har deltaget i årets fire største turneringer med to 1. pladser og to 2. pladser som resultat.
Men med sådant et system skulle vi undvære forventningerne, rygterne, mystikken og den virak, der altid følger med VM-matcherne i større eller mindre grad.
Årsagen til al ståhejen denne gang er naturligvis, at Magnus Carlsen er den første vestlige udfordrer til titlen siden Bobby Fischer (US) i 1972. Dengang var det Øst/Vest i bedste koldkrigsforstand, da den siddende verdensmester hed Boris Spasskij (USSR). I dag er det Vesten vs. Asien, og man behøver vel ikke den store kugleramme for at regne ud, hvor verdensherredømmet skal placeres i fremtiden.
Verdensmester Viswanathan Anand er ikke alene en af nyere tids største skakspillere, men også en utrolig sympatisk ambassadør for skak på verdensplan. Ikke mindst på grund af ham har der været en utrolig opblomstring af skak i Asien i lande som Indien, Kina og Filippinerne.
Vishy Anand har fordel af hjemmebane og ikke mindst: solid erfaring i matchspil, der er helt væsensforskellig fra turneringsspil. Så selvom Magnus Carlsen er ubestridt verdensetter, er det vanskeligt at forudsige resultatet, da det er første gang, Carlsen spiller en match af denne type.
Der spilles bedst af 12 - derefter Hurtigskak, Lynskak og Sudden Death. Hele reglementet kan ses her
Min vurdering er, at meget afhænger af, hvem der kommer bedst fra start. Hvis Carlsen får et forspring i begyndelsen af matchen, bliver det meget svært for Anand at hente, da Carlsen er så bundsolid. Men hvis Anand kan holde matchen uafgjort til midtvejs eller eventuelt vinde en enkelt kamp, bliver det måske svært for Carlsen, der ved tidligere lejligheder har vist tegn på mental træthed over tid.
Det logiske og mest 'retfærdige' resultat vil nu være en sejr til Carlsen, så verdensetteren også helt officielt kan lade sig hylde som en sådan.
Matchen begynder lørdag 9. november og kan følges på nettet og på norsk tv, der sender hele matchen live (!).
http://www.nrk.no/sport/nrk-viser-carlsens-vm-kamp-1.11332150
http://chennai2013.fide.com/
https://twitter.com/FWCM2013
http://www.youtube.com/aicfofficial
I realiteten har vi vel ventet på dette opgør, siden Carlsen blev stormester i skak som 13-årig. Kæmpetalent og målrettet træning har gjort ham til verdensetter med så stort et forspring, at han faktisk kan holde turneringsfri nogle år og stadig være øverst på verdensskakforbundet FIDE's ratingliste.
Meget kunne tale for at lade titlen som verdens bedste skakspiller tilfalde den, der topper ratinglisten eller den, der har klaret sig bedst i årets største turneringer. Eventuelt en vægtet kombination af de to. Så er Magnus Carlsen VM allerede, da han har deltaget i årets fire største turneringer med to 1. pladser og to 2. pladser som resultat.
Men med sådant et system skulle vi undvære forventningerne, rygterne, mystikken og den virak, der altid følger med VM-matcherne i større eller mindre grad.
Årsagen til al ståhejen denne gang er naturligvis, at Magnus Carlsen er den første vestlige udfordrer til titlen siden Bobby Fischer (US) i 1972. Dengang var det Øst/Vest i bedste koldkrigsforstand, da den siddende verdensmester hed Boris Spasskij (USSR). I dag er det Vesten vs. Asien, og man behøver vel ikke den store kugleramme for at regne ud, hvor verdensherredømmet skal placeres i fremtiden.
Verdensmester Viswanathan Anand er ikke alene en af nyere tids største skakspillere, men også en utrolig sympatisk ambassadør for skak på verdensplan. Ikke mindst på grund af ham har der været en utrolig opblomstring af skak i Asien i lande som Indien, Kina og Filippinerne.
Vishy Anand har fordel af hjemmebane og ikke mindst: solid erfaring i matchspil, der er helt væsensforskellig fra turneringsspil. Så selvom Magnus Carlsen er ubestridt verdensetter, er det vanskeligt at forudsige resultatet, da det er første gang, Carlsen spiller en match af denne type.
Der spilles bedst af 12 - derefter Hurtigskak, Lynskak og Sudden Death. Hele reglementet kan ses her
Min vurdering er, at meget afhænger af, hvem der kommer bedst fra start. Hvis Carlsen får et forspring i begyndelsen af matchen, bliver det meget svært for Anand at hente, da Carlsen er så bundsolid. Men hvis Anand kan holde matchen uafgjort til midtvejs eller eventuelt vinde en enkelt kamp, bliver det måske svært for Carlsen, der ved tidligere lejligheder har vist tegn på mental træthed over tid.
Det logiske og mest 'retfærdige' resultat vil nu være en sejr til Carlsen, så verdensetteren også helt officielt kan lade sig hylde som en sådan.
Matchen begynder lørdag 9. november og kan følges på nettet og på norsk tv, der sender hele matchen live (!).
http://www.nrk.no/sport/nrk-viser-carlsens-vm-kamp-1.11332150
http://chennai2013.fide.com/
https://twitter.com/FWCM2013
http://www.youtube.com/aicfofficial
torsdag den 3. oktober 2013
Lokale legender
Det kan være vældig vanskeligt at tage points fra 'legenderne' i randrusiansk skak, så når man har chancen, skal man altså tage den!
Arne Christiansen, Randers Skakklub, er en af dem, og ham mødte jeg for første gang i et koordineret parti for nylig i Randers Skakklubs klubturnering. Jeg slipper rigtig fint ud af åbningen med min c6-d5-e6 opstilling mod hans Dronninggambit. Får gennemført e6-e5 i træk 10, og i diagramstillingen herunder er vi vel lige, men jeg er foran i udvikling og har tvunget ham til at svække de hvide felter omkring kongen.
Mit problem er den isolerede bonde på d5.
De sidste par gange har jeg dog været tæt ved at få overtaget og tvinge ham længere ned på baglinjen.
Der er et ret spændende træk her, som jeg overvejede, men droppede igen, da jeg ikke kunne overskue varianterne. Nemlig 20. -, Txe3! For eksempel 21. fxe3, De6 22. exd4, Lg4 23. Dc5, Lxd1 eller 21. fxe3, De6 22. De2, d3 og sort er fint med. 21. Dxf5, Te5 er med et lille plus til sort.
Arne Christiansen, Randers Skakklub, er en af dem, og ham mødte jeg for første gang i et koordineret parti for nylig i Randers Skakklubs klubturnering. Jeg slipper rigtig fint ud af åbningen med min c6-d5-e6 opstilling mod hans Dronninggambit. Får gennemført e6-e5 i træk 10, og i diagramstillingen herunder er vi vel lige, men jeg er foran i udvikling og har tvunget ham til at svække de hvide felter omkring kongen.
Mit problem er den isolerede bonde på d5.
Jeg fortsatte 18. -, Dg6 19. 0-0, Sc4 20. Db4, Sd6(?), og sort står pludselig næstbedst. Det bliver spil til to mål, nemlig bønderne på d5 og b7: 1-0.
Derimod kunne jeg have fastholdt initiativet og udnyttet mit udviklingsforspring med 18. -, Sc4. Så er 19. Lxc4 nærmest tvunget, og sort slipper af med isolanien: minimum remis! :o)
Hvorfor kan hvid egentlig ikke svare 19. Db4 på 18. -, Sc4?
En anden af de lokale legender er Claes Løfgren, Rokaden, og ham har jeg til gengæld haft 'fornøjelsen' af ret mange gange. Det er omkring 6-0 i Claes' favør, tror jeg.
Igen har jeg sort og har stillet op med c6-d5-e6 - denne gang mod Katalansk. I stillingen her spiller jeg Ld7 for at få forbindelse mellem tårnene, men jeg kunne have udlignet direkte med det tematiske og stærke e6-e5. Jeg får dog spillet det senere, og efter nogle forviklinger ender vi med:
Jeg spiller 20. -, De6 og taber 38 træk senere! Arh ok, der var plads til forbedringer fra begge sider undervejs ...
Der er et ret spændende træk her, som jeg overvejede, men droppede igen, da jeg ikke kunne overskue varianterne. Nemlig 20. -, Txe3! For eksempel 21. fxe3, De6 22. exd4, Lg4 23. Dc5, Lxd1 eller 21. fxe3, De6 22. De2, d3 og sort er fint med. 21. Dxf5, Te5 er med et lille plus til sort.
En anden interessant variant er: 21. fxe3, Dxg3!? 22. Dxf5, Dxg2+ 23. Kxg2, Sxh4+ osv. Det kunne føre til:
Hvid er selvfølgelig lidt i overkanten, men det er vel ikke et slutspil, der vinder af sig selv!?
I partiet endte det med en plusbonde til Claes i et D+L mod D+S slutspil. Det er uvist, om jeg kunne have holdt remis med damerne på brættet, men jeg vælger ganske ufornuftigt at bytte dem i træk 40, og så er det game over.
Nå, d'herrer legender - det må blive en anden gang!
søndag den 15. september 2013
RCC Cup 2013
Efter nogle bekymringer først på ugen nåede vi alligevel over 20 deltagere i årets RCC Cup. For første gang deltog tre af vore egne skoleskakspillere - Ashvikan Sivabalaa tog 1. pladsen i denne begyndergruppe ved at slå sine konkurrenter. Desuden leverede alle tre fra tid til anden en fin og koncentreret indsats. Ingen tvivl om, at de gerne vil gøre det ekstra godt, når de spiller mod 'de voksne'.
GM Allan Stig Rasmussen kom i mål med 6/7 efter et spektakulært nederlag (vild afslutning i tidnød, hvor begge parter havde matangreb) til Jesper Lauridsen undervejs. I det hele taget blev der gået til makronerne i øverste gruppe, men jeg synes, det er velfortjent, at en af vores mest trofaste deltagere - og turneringens højest ratede - tager 1. præmien med sig hjem. Han er tidligere sluttet som nr. 2 fire gange og har vundet (delt) en enkelt gang.
Mit eget spil var ikke imponerende, men jeg slog dem, jeg var ratingfavorit imod. Her fra 4. runde mod Henrik J. Hansen (1500), tidligere (og måske kommende!?) medlem af klubben:
Jeg kunne have fået officeren tilbage med 20. -, Txb4 og klar fordel, men jeg vælger naturligvis det vilde Ld4xb2. Truer Lxa1 og især Df2. Hvids svar havde jeg ikke fået med:
21. Sd3! Øv. Nu skal jeg til at være kreativ og håbe på fejl fra hvid, hvis angrebet skal holde hjem.
21. - Sf2+ 22. Sxf2, Dxf2 23. Sg1, Dxg3 Naturligvis ikke 23. -, Dxe1 24. Lxb2! 24. Lxb2?? Txb2! Yep - der kom fejlen - hvid kan ikke undgå mat.
I sidste runde lykkedes det mig at sætte Holger Henninger (1623) mat med 11 sekunder tilbage på klokken, hvilket sikrede mig 2. pladsen i min præmiegruppe. Det affødte også et klap på skulderen af Formand Claus, da han dermed blev udelt nr. 1 i sin gruppe :o)
GM Allan Stig Rasmussen vandt RCC-cup 2013 med 6p af 7 mulige foran IM Jens Ove Fries Nielsen og Jesper Lauridsen.
Gruppen 1900 - 2199: Jørgen Åskov, Evans 4,5 foran Claes Løfgren, Rokaden 4.
Gruppen 1700 - 1899: Graham Taylor, Sk1968 med 4,5 foran Jan Han Petersen, Rokaden 4 og Svend Erik Andersen 4.
Gruppen 1400 - 1699: Claus Andersen, Rokaden med 3,5p foran Hans J. Mikkelsen, VRS 3 og Holger Henninger, Randers 3.
Ashvikan Sivabalaa vandt begyndergruppen med 2p.
GM Allan Stig Rasmussen kom i mål med 6/7 efter et spektakulært nederlag (vild afslutning i tidnød, hvor begge parter havde matangreb) til Jesper Lauridsen undervejs. I det hele taget blev der gået til makronerne i øverste gruppe, men jeg synes, det er velfortjent, at en af vores mest trofaste deltagere - og turneringens højest ratede - tager 1. præmien med sig hjem. Han er tidligere sluttet som nr. 2 fire gange og har vundet (delt) en enkelt gang.
Mit eget spil var ikke imponerende, men jeg slog dem, jeg var ratingfavorit imod. Her fra 4. runde mod Henrik J. Hansen (1500), tidligere (og måske kommende!?) medlem af klubben:
Jeg kunne have fået officeren tilbage med 20. -, Txb4 og klar fordel, men jeg vælger naturligvis det vilde Ld4xb2. Truer Lxa1 og især Df2. Hvids svar havde jeg ikke fået med:
21. Sd3! Øv. Nu skal jeg til at være kreativ og håbe på fejl fra hvid, hvis angrebet skal holde hjem.
21. - Sf2+ 22. Sxf2, Dxf2 23. Sg1, Dxg3 Naturligvis ikke 23. -, Dxe1 24. Lxb2! 24. Lxb2?? Txb2! Yep - der kom fejlen - hvid kan ikke undgå mat.
I sidste runde lykkedes det mig at sætte Holger Henninger (1623) mat med 11 sekunder tilbage på klokken, hvilket sikrede mig 2. pladsen i min præmiegruppe. Det affødte også et klap på skulderen af Formand Claus, da han dermed blev udelt nr. 1 i sin gruppe :o)
GM Allan Stig Rasmussen vandt RCC-cup 2013 med 6p af 7 mulige foran IM Jens Ove Fries Nielsen og Jesper Lauridsen.
Gruppen 1900 - 2199: Jørgen Åskov, Evans 4,5 foran Claes Løfgren, Rokaden 4.
Gruppen 1700 - 1899: Graham Taylor, Sk1968 med 4,5 foran Jan Han Petersen, Rokaden 4 og Svend Erik Andersen 4.
Gruppen 1400 - 1699: Claus Andersen, Rokaden med 3,5p foran Hans J. Mikkelsen, VRS 3 og Holger Henninger, Randers 3.
Ashvikan Sivabalaa vandt begyndergruppen med 2p.
mandag den 6. maj 2013
Selvmat!
Jan Han Petersen - Kaspar Dreiberg, RM 2013, 2. runde
Sort har lige spillet Df3-d5.
Så, nu har jeg ham, tænkte jeg, Jeg spiller 1. Sg6(!) med truslen Lxe6 og meget andet godt. På 1. -, Tf8 spiller jeg 2. Sf4 med flere trusler og dækning af g2. En enkelt væsentlig detalje havde jeg dog fuldstændig overset.
For hvad er sorts indlysende og også meget stærke svar på 1. Sg6?
onsdag den 1. maj 2013
Spring for livet!
De fleste af os har nok et relativt sundt og næstekærligt forhold til løbere: de er langtrækkende og kan være uhyggeligt stærke i det åbne - hvor ofte har man ikke set en angribende løber være langt stærkere end et forsvarende tårn for eksempel? Eller hvordan en fianchetteret løber efter nogle afbytninger i centrum får så meget luft, at den kan afgøre partiet? Desuden er det rent æstetisk en smuk brik (er der nogen, der tænker fallos? nej, ok ... ), og så er der det her med, at "løberparret" er noget ganske særligt (hvilket jo i mange tilfælde er rigtigt).
Tro mig: jeg har virkelig svært ved at bytte en løber for en springer, hvis ikke det er absolut nødvendigt, for min gamle skaktræner står med en løftet pegefinger og rynkede bryn et sted i underbevidstheden. Og der kan han godt blive stående et par dage, hvis det skal være, så det har sine omkostninger at forbryde sig mod sin barnetro.
Noget anderledes er det med springere. Deres bane på brættet er sværere at beregne, forudse og dermed tage højde for. Desuden er de nødt til at være tilstede midt i kampens hede; de kan ikke stå nede på b2 og være med til at sætte mat på g7. Så her er der vel mere tale om et had-kærlighedsforhold. Hos nogle måske direkte afsky: de springere skal bare af brættet så hurtigt som muligt!
Så slemt er det ikke for mig, men jeg tænker mig sjældent om to gange, hvis jeg kan få lov til at slå en løber med min springer i almindeligt åbent spil.
På det seneste har jeg været involveret i eller overværet nogle partier, hvor springeren virkelig får vist sit værd i forskellige situationer. Senest i RM 2013, hvor jeg i mit første parti med sort mod Thomas Bauder Jensen udfører 12 af 21 træk med mine springere. 9 af dem med samme springer! Det sidste er 21. -, Sd2+, og hvid giver op.
Hvid taber en kvalitet.
Læg i øvrigt mærke til, hvordan hvids løberpar putter sig lidt på f2 og g2, men hvor stærke de kan blive efter få afbytninger og fremstødet e5 eller f5. Jeg har byttet min stærke løber på g7 med en springer i centrum for igen: hvor dum ville Lg7 se ud efter et hvidt e5?
Sc6 har været på b4, men springeren på d2 kommer altså fra g8 via f6-d5-b6-a4-c5-d3-e5-c4! Le6 har kun været rørt den ene gang, og den er med til at afgøre partiet pga truslen Lb3.
I Forårsturneringen spillede jeg Kongeindisk i Forhånden (en åbning, hvor man typisk vil flytte en del rundt med springerne) mod Finn Hesselberg, hvor jeg efterfølgende måtte sande, at jeg ikke fandt de rigtige felter/ruter. Så her var mine springere lidt mere besværlige at håndtere.
Partiet endte remis, men i praktisk spil kunne det sagtens være gået begge veje, og jeg tror, vi blev enige om bagefter, at sort burde have spillet videre.
En væsentlig faktor i min gevinst over Kristian Siegler var, at Kristian mistede tempi med sine springere: Sb1-a3-b5-a3-b1 (Ud og hjem igen) og Sg1-f3-d2-b3-d4 og ikke det direkte Sg1-f3-d4.
Da jeg forlod spillelokalet i mandags, var Holger Henninger ved at vinde med T+S mod T+T over Ulrich Kjær, og i partiet Izet Salihu - Kaspar Dreiberg havde springerne også været livlige. En af dem kunne have afgjort partiet.
Det følgende er frit fra hukommelsen, men jeg er næsten sikker på, at stillingen er rigtig.
Tro mig: jeg har virkelig svært ved at bytte en løber for en springer, hvis ikke det er absolut nødvendigt, for min gamle skaktræner står med en løftet pegefinger og rynkede bryn et sted i underbevidstheden. Og der kan han godt blive stående et par dage, hvis det skal være, så det har sine omkostninger at forbryde sig mod sin barnetro.
Noget anderledes er det med springere. Deres bane på brættet er sværere at beregne, forudse og dermed tage højde for. Desuden er de nødt til at være tilstede midt i kampens hede; de kan ikke stå nede på b2 og være med til at sætte mat på g7. Så her er der vel mere tale om et had-kærlighedsforhold. Hos nogle måske direkte afsky: de springere skal bare af brættet så hurtigt som muligt!
Så slemt er det ikke for mig, men jeg tænker mig sjældent om to gange, hvis jeg kan få lov til at slå en løber med min springer i almindeligt åbent spil.
På det seneste har jeg været involveret i eller overværet nogle partier, hvor springeren virkelig får vist sit værd i forskellige situationer. Senest i RM 2013, hvor jeg i mit første parti med sort mod Thomas Bauder Jensen udfører 12 af 21 træk med mine springere. 9 af dem med samme springer! Det sidste er 21. -, Sd2+, og hvid giver op.
Hvid taber en kvalitet.
Læg i øvrigt mærke til, hvordan hvids løberpar putter sig lidt på f2 og g2, men hvor stærke de kan blive efter få afbytninger og fremstødet e5 eller f5. Jeg har byttet min stærke løber på g7 med en springer i centrum for igen: hvor dum ville Lg7 se ud efter et hvidt e5?
Sc6 har været på b4, men springeren på d2 kommer altså fra g8 via f6-d5-b6-a4-c5-d3-e5-c4! Le6 har kun været rørt den ene gang, og den er med til at afgøre partiet pga truslen Lb3.
I Forårsturneringen spillede jeg Kongeindisk i Forhånden (en åbning, hvor man typisk vil flytte en del rundt med springerne) mod Finn Hesselberg, hvor jeg efterfølgende måtte sande, at jeg ikke fandt de rigtige felter/ruter. Så her var mine springere lidt mere besværlige at håndtere.
Partiet endte remis, men i praktisk spil kunne det sagtens være gået begge veje, og jeg tror, vi blev enige om bagefter, at sort burde have spillet videre.
En væsentlig faktor i min gevinst over Kristian Siegler var, at Kristian mistede tempi med sine springere: Sb1-a3-b5-a3-b1 (Ud og hjem igen) og Sg1-f3-d2-b3-d4 og ikke det direkte Sg1-f3-d4.
Da jeg forlod spillelokalet i mandags, var Holger Henninger ved at vinde med T+S mod T+T over Ulrich Kjær, og i partiet Izet Salihu - Kaspar Dreiberg havde springerne også været livlige. En af dem kunne have afgjort partiet.
Det følgende er frit fra hukommelsen, men jeg er næsten sikker på, at stillingen er rigtig.
Som man kan se, har hvid flyttet noget rundt med sine springere: Sg1-f3-d4-b3, og Sb1 har været på c3, men er hoppet tilbage igen. Sort har været mere mådeholden: Sg8-f6 og Sb8-d7-e5.
Der er mange trusler at holde øje med i stillingen. Da5 er jo truet lige nu, Lxb4 truer f8, sort kan true d3 med Td8 eller Dd5 osv. Men uanset mulige og umulige komplikationer er stillingen vel nærmest lige. Sort kan spille Db6 her, og en evt. fordel til en af siderne vil være minimal.
Der er naturligvis masser af spil stadigvæk, men taget i betragtning, at Kaspar har sort og er ratingmæssig underdog, er en remis vel ikke at foragte. Det smukke i stillingen her: Sort trækker og fremtvinger evig skak - hvordan?
Jeg har altid syntes, at kombinationer med evig skak faktisk er smukkere og oftest meget mere overraskende end matkombinationer.
De tomme linjer angiver tænkepauser. Nedenfor er løsningen.
1. -, Sf3+! Den SKAL slås, ellers følger Dh5 med snarlig mat. 2. gxf3, Dh5 3. Sd4 Den skal til f4 for at dække mattruslen på g2. Der er altså ikke tid til at slå Lb4. 3. -, Lh3 4. Se2, Dxf3 5. Sf4, Dg4+ 6. Kh1, Df3 og evig skak.
Det er den lige vej. Efter 3. Te1 (giver plads til Lf1) er varianterne lange og komplikationerne mange i en vild stilling, men sorts angreb er uimodståeligt. For eksempel: 3. -, Ld6 4. f4, Sg4 5. Lc3, Dxh2+ 6. Kf1, Te8 7. Ld4, Lxf4 med et hav af trusselsscenarier. Min udgave af Houdini angiver skægt nok det prosaiske b6 med truslen c5 som det bedste: +4,61 til sort.
søndag den 17. februar 2013
ÅM i Hurtigskak 2013
Tre spillere fra Rokaden (Leo, Claus G og undetegnede) spillede med i ÅM i Hurtigskak, der var afslutningen på en uge med masser af skak i Chesshouse.
Arrangementet var lidt længe om at komme igang, og vi blev da også godt to timer forsinket i forhold til tidsplanen. Det er kun gisninger, men man kan forestille sig, at fredagens lynskak (ÅM i Lynskak) havde sat sig i kroppen og måske i hovedet på nogle af de turneringsansvarlige.
Jeg spillede en virkelig god turnering, selvom mit nederlag i 3. runde mod den helt unge Johan Hardlei (1290) var lidt stygt, men jeg blev snydt lidt i åbningen, og efter nogle afbytninger glemmer jeg en udækket officer og opgiver kort efter.
Undervejs blev det til 1½ mod to +2000 folk og to pligtgevinster mod jævnbyrdige. Tiden er jo en markant faktor i hurtigskak, og jeg skal gerne indrømme, at jeg havde heldet med mig de fleste gange, hvad Frk. Klokken angår.
Før sidste runde var jeg næsten sikker på 1. pladsen i Gruppe 3, og det var godt, for jeg fik store klø i mindre end tyve træk af Janus Christensen (2145). Lodtrækningen, min remis i 1., og mit nederlag i 3. gjorde ellers, at jeg undgik de helt store kanoner.
Egentlig var jeg klar til at tage hjem allerede efter 1. runde, da jeg havde haft muligheden for at slå Klaus Berg (2369). Jeg måtte 'nøjes' med en remis, men det er ikke desto mindre et af mine bedste resultater nogensinde.
Vi kommer ind i partiet efter træk 28, hvor begge spillere har få minutter tilbage. Sort har lavet nogle småfejl, hvorfor hans kongestilling er noget udsat, men ved korrekt spil bør han være bedst. Jeg trækker fuskerkortet i den gensidige tidnød, men glemmer at stryge puljen på rette tidspunkt.
Arrangementet var lidt længe om at komme igang, og vi blev da også godt to timer forsinket i forhold til tidsplanen. Det er kun gisninger, men man kan forestille sig, at fredagens lynskak (ÅM i Lynskak) havde sat sig i kroppen og måske i hovedet på nogle af de turneringsansvarlige.
Jeg spillede en virkelig god turnering, selvom mit nederlag i 3. runde mod den helt unge Johan Hardlei (1290) var lidt stygt, men jeg blev snydt lidt i åbningen, og efter nogle afbytninger glemmer jeg en udækket officer og opgiver kort efter.
Undervejs blev det til 1½ mod to +2000 folk og to pligtgevinster mod jævnbyrdige. Tiden er jo en markant faktor i hurtigskak, og jeg skal gerne indrømme, at jeg havde heldet med mig de fleste gange, hvad Frk. Klokken angår.
Før sidste runde var jeg næsten sikker på 1. pladsen i Gruppe 3, og det var godt, for jeg fik store klø i mindre end tyve træk af Janus Christensen (2145). Lodtrækningen, min remis i 1., og mit nederlag i 3. gjorde ellers, at jeg undgik de helt store kanoner.
Egentlig var jeg klar til at tage hjem allerede efter 1. runde, da jeg havde haft muligheden for at slå Klaus Berg (2369). Jeg måtte 'nøjes' med en remis, men det er ikke desto mindre et af mine bedste resultater nogensinde.
Vi kommer ind i partiet efter træk 28, hvor begge spillere har få minutter tilbage. Sort har lavet nogle småfejl, hvorfor hans kongestilling er noget udsat, men ved korrekt spil bør han være bedst. Jeg trækker fuskerkortet i den gensidige tidnød, men glemmer at stryge puljen på rette tidspunkt.
29. Sf5(!), Dxf5!? Lidt af et sats for efter 29. .. Txd1 30. Se7+, Kf8 31. Dxd1, Dd7 får hvid det rigtig svært med sine dårlige bønder på kongefløjen. 30. Txd8+, Kh7 31. Dc4, Sfe6!? Nu svinger fordelen over til hvid. Dxf6 med lige spil er naturligvis det bedste. 32. Ta8, Dxf6 33. b4!? Ikke dårligt, men 33. Dg4! havde vundet partiet, hvis det havde været koordineret. Sort er tvunget til at bytte dronninger i en ufordelagtig stilling. 33. .. Dg5 34. Dxg5, hxg5 35. Txa5 33. .. axb4 34. cxb4, Sa6!? 35. Dd3+? Både Dg4 og Ta7 vinder. 35. .. Kg7 36. Dd7? Så forsvandt fordelen helt, da der nu er mindst evigskak. 36. .. Dg5 37. De8 37. Dd1, Sf4 38. Df3, Sxb4 med mindst lige spil. 37. .. Dc1+ =
søndag den 20. januar 2013
Twitterskak
Kasparov vs Carlsen who would win?: Kasparov vs Carlsen who would win? Garry Kasparov vs. Magnus Carlsen... dlvr.it/2qGPws #CCL #chess
— Chess Club Live (@ChessClubLive) January 20, 2013
Magnus Carlsen is 2867.9! His victory over Karjakin was amazing since he had 'nothing' in the middlegame, but then came the ending ...
— Live Chess Ratings (@2700chess) January 20, 2013
As my coach correctly underlined, I have 50% : four games I lost, four I didn't. This joke has definitely improved my mind! :)
— Alexander Ipatov (@Ipatov_Chess) January 20, 2013
2900 count down! Magnus is now about 32 points away from the 2900 mark! When will it happen? :) #chess susanpolgar.blogspot.com/2013/01/32-poi…
— Susan Polgar (@SusanPolgar) January 20, 2013
Amazing play by Magnus today. Really squeezed blood from a stone today! Poor Karjakin. Loek will be disappointed not to have won that #chess
— Gawain Jones (@GMGawain) January 20, 2013
Now move 70 (Re6!) Magnus still relentlessly applying pressure. Reminds me of @financialtimes on importance of his diet ft.com/cms/s/2/216460…
— Jonathan Rowson (@Jonathan_Rowson) January 20, 2013
Guess who is visiting Wijk today..! #tata13 twitter.com/tatasteelchess…
— Tata Steel Chess (@tatasteelchess) January 20, 2013
This is without doubt my favorite #chess opening instagram.com/p/UtWQYgqJa8/ Many Grandmasters use it successfully
— Alexandra Kosteniuk (@chessqueen) January 20, 2013
Wow, what a game by Anand against Aronian in Wijk aan Zee! Today Vishy found himself, he played his very best! Impressive game!
— Judit Polgar (@GMJuditPolgar) January 15, 2013
It was not unfair to call me a "poor loser" when I played, but I think to be #1 you need to always expect to win and really hate to lose.
— Garry Kasparov (@Kasparov63) January 15, 2013
Started out with draws in first two games. Two whites in a row now, a good chance to get going #tata13
— Magnus Øen Carlsen (@MagnusCarlsen) January 13, 2013
To tynde for en tyk
Rokaden 1 er tilbage på 1. pladsen i M-rækken, dog ikke med min hjælp.
I det hele taget har min præstation i dette års holdturnering været noget under middel, hvilket kunne have været til at kapere, hvis ikke jeg lavede de hersens nærmest begynderagtige fejl
Partiet her er bestemt ikke noget skønhedsparti, da vi begge laver grove fejl undervejs (resultatet afslører, at jeg er den, der laver de værste), men der er dog nogle interessante elementer: afbytningen "to tynde for en tyk", tre bønder mod én på samme fløj, og slutspilsteori kontra praktisk spil.
Der er slet ingen tvivl om, at hvid "bare vinder slutspillet let", men i praktisk spil kan man måske holde remisen indenfor rækkevidde.
I det hele taget har min præstation i dette års holdturnering været noget under middel, hvilket kunne have været til at kapere, hvis ikke jeg lavede de hersens nærmest begynderagtige fejl
Partiet her er bestemt ikke noget skønhedsparti, da vi begge laver grove fejl undervejs (resultatet afslører, at jeg er den, der laver de værste), men der er dog nogle interessante elementer: afbytningen "to tynde for en tyk", tre bønder mod én på samme fløj, og slutspilsteori kontra praktisk spil.
Der er slet ingen tvivl om, at hvid "bare vinder slutspillet let", men i praktisk spil kan man måske holde remisen indenfor rækkevidde.
Denne stilling kunne være opstået (se note ved træk 38). Hvid har selvfølgelig vindende fordel, men hvordan? Det nærliggende Tf6 og Txh6 er jo ikke så godt pga. c2!
Afslutningsvist vil jeg sige, at det ikke er så skægt at spille skak i flere timer, når man har ryggen mod muren fra træk 7. Så ikke mere af den slags resten af sæsonen, tak.
Abonner på:
Opslag (Atom)